bjergside, og den er knudepunktet for livet i bjergene.
Namche Bazar, smukt placeret som en hestesko på bjerg siden i 3440 meter |
Da vi på turen tilbage mod Lukla, igen kom til Namche, havde vi det meste af dagen hvor vi bare kunne slappe af og slentre rundt i byens stejle gader. Altså bare lege turister som de hundredevis andre, som dagligt besøger byen i trekking sæsonerne.
Stort set alle trekkere i Everest området flyver til og fra Lukla og turen går herefter videre til Namche. De fleste trekkere vælger på vejen op, at tage 2 overnatninger her for at akklimatisere sig inden turen går videre op i højderne. Det er også lige ovenfor Namche at de forskellige trekking ruter deler sig ud i hver sin retning. Den mest populære går mod Everest Base Camp. Alle turisterne sætter bestemt også deres præg på byen, som mest består af hoteller, restauranter, barer samt grej og turist butikker.
Bazaren, markedspladsen hvor man kan købe alt fra sprut og fødevarer til tøj og plastik "skrammel" |
Markedet består stadig og er man så heldig at være i Namche på en lørdag, kan man opleve dette herlige virvar af grøntsager, sprut, papkasser og plastik. Det er virkeligt en skønsom blanding af alt muligt som mest af alt ligner støvet "skrammel". Markedet er også stedet hvor de lokale sælger deres friske hjemmedyrkede grønsager.
Af hensyn til turisterne, hvoraf mange spiser kød, er der også en "slagter" på markedet. Men da området jo er buddhistisk, er det ikke lovligt at slå dyr ihjel i regionen, så kødet bliver kun skåret ud her. Alt kødet stammer fra dyr som er blevet slagtet inden rejsen til Namche bliver påbegyndt. De fleste dyr aflives i Kathmandu og begynder herefter den lange rejse med fly til Lukla og videre på okse-ryg op af de smalle stier til Namche. En rejse som tager minimum en dag og som foregår i støvede og alt for varme forhold. Og hvis flyvningerne mellem Kathmandu og Lukla er lukket pga. vejret, kan kødet ligge i 30 graders varme i lufthavnen og vente i dagevis på at komme til Lukla.
Hygiejnen i slagtehuset er elendig, kødet er allerede halvt fordærvet når det ankommer her. Man skal ikke have ret meget forstand på ferskt kød, for at vide at den er helt gal her. Det lugter fælt, der er beskidt og der er fluer overalt.
Jeg er ikke vegetar, men behøver absolut ikke kød hver dag... Og denne dag i slagtehuset, var jeg lykkelig over at havde fulgt de råd vi havde fået af vores guide - "Hold jer fra kød, så længe vi er i bjergene" ;o) Ja, jeg tør slet ikke tænke på hvordan dette kød vil have det når det serveres om yderligere 2 dage oppe i Gokyo. Jeg er overbevist om at en medium stegt bøf er langt mere farlig end risikoen for højdesyge ;o)
1. del - Misty-Mountains om de første dage på trekket
2. del - Det høje Himalaya om vores tur over bjergpasset RenjoLa til byen Gokyo
3. del - Nedtur på den fede måde om turen langs de turkise søer og turen ned mod Namche
4. del - Stjerne stunder og udsigt til Mt. Everest om nat foto i Himalaya og Everest i morgenlys
Praktisk info om Foto-Trekking i Himalaya
Du kan også læse om beretninger fra Kathmandu i disse indlæg:
Kathmandu - Et kulturelt paradis og en drøm for fotografer
Mellem levende og døde om ligbrændinger ved den Hinduistiske helligdom Pashupatinath
Boudhanath Stupa indtryk og stemninger fra den Buddhistiske helligdom Boudhanath
Ingen kommentarer:
Send en kommentar