lørdag den 14. juli 2018

Svinkløv & Bulbjerg

I sidste uge, hvor vi holdt ferie ved Tranum strand, benyttede vi en enkelt gråvejrsdag til en lille udflugt. Turen gik mod syd, langs kysten til Svinkløv og videre til Bulbjerg. Vi har flere gange tidligere besøgt disse imponerende steder, men jeg har aldrig rigtig fotograferet her. Ikke at stederne her langs kysten ikke er fotogene, men de andre gange vi har været her har vejret været alt for godt - hvis man kan sige sådan om en dansk sommer ;o) Jeg finder bare ikke den store interesse i at fotografere kystlandskaberne, på en sommerdag hvor alt er badet i bragende hårdt lys fra en skyfri blå himmel. Det er skønt vejr til en strandtur, men for mig uinteressant lys at fotografere i.


Udsigten fra toppen af Svinklovene mod nord, ud over Jammerbugt er fantastisk flot. Især synes jeg at den er fantastisk sådan en dag, hvor vinden piver om ørene og vejret er lidt barskt. Landskabet her er enestående, mellem klitterne og havet er et hedeareal tilgroet med græsser og enebærbuske. De høje bakker, Svinklovene, var ligesom Bulbjerg en gang små øer i stenalderhavet som dengang var 5-6 meter over havet som vi kender det i dag.

Udsigten fra Bulbjerg, mod syd og Lild strand

Efter en skøn lille gåtur på toppen af Svinklovene kørte vi videre sydpå til Bulbjerg. Bulbjerg er Danmarks eneste fuglefjeld og rejser sig 47meter over havet. Også her er udsigten imponerende og man kan virkelig mærke vejr og vind. Jeg ved ikke om det skyldes kalk lag i havbunden eller det lyse sand, men her oppe fra får vandet de smukkeste turkise nuancer

Klithederne danner udsigten fra Bulbjerg og ind mod landet

På denne herlige sommerdag havde vi i hvert fald rigeligt af støvregn og hård vind. Men jeg nyder det barske vejr og synes det giver en fantastisk stemning til billederne. Særligt elsker jeg alle de grå-blå nuancer som den overskyede himmel giver. Dette lys  fremhæver også et utal af sarte grønne nuancer i landskabet og samspillet mellem himmel og land er fantastisk.



Bulbjerg klint, den 47 meter høje kalkstensknude, ligger i ordets forstand ved havet ;o) Havet æder hele tiden af den stejle skrænt og området er i konstant forandring. På de stejle sider af klinten yngler op mod 500 par af den nordatlantiske Ride. Riden er verdens mest almindelige måge art, men i Danmark yngler den kun ganske få steder i Nordjylland, de fleste her på Bulbjerg.



Udsigten fra Bulbjerg mod nord er også helt fantastisk. På en grå dag som denne går himmel og hav i et, og indhyller bugten i en grå-blå dis... I klart vejr er her også skønt, her kan man se hele Jammerbugt og jeg tænker at man kan se til hele vejen til Blokhus. Men mest af alt elsker jeg når vejret bider fra sig og giver landskabet et strejf af dramatik og mystik.

mandag den 9. juli 2018

Bæver safari

Søndag aften og mandag morgen havde jeg fornøjelsen af at være med naturfotograf Mikkel Jezequel på "Bæver safari". Mikkel arbejder for tiden på et bæver projekt og ud over at vise sine fantastiske billeder, er formålet også  at skabe mere opmærksomhed og viden omkring bæveren i Danmark. Jeg nød virkeligt at være på tur med Mikkel og jeg havde stor glæde af alle hans erfaringer og viden omkring bæveren og naturen i Klosterheden.


Bæveren er svær at fotografere, da den er mest aktiv i nattetimerne. Tidsrummet hvor det er muligt at se og fotografere bæveren er derfor meget kort. Vi var så heldige at se bæver flere gange inden der blev for mørkt til at fotografere dem. Og det var virkeligt en kæmpe oplevelse at se dette rolige og venlige dyr, svømme stille rundt her i sin lille selvskabte verden. En verden af opdæmmede søer og små sindige kanal systemer.


Jeg må sige at bæverens natur gjorde stort indtryk på mig. Jeg har aldrig før set et stykke natur som dette i Danmark, og det sendte straks tankerne mod Sverige eller Canada ;o) Overgnavede træer, dæmninger og oversvømmede områder, det er bare så unikt et stykke natur og her midt i den ellers ret kedelige nåleskov er der et dyreliv uden lige.


Det blev desværre ikke til mange billeder af bæveren, da det hurtigt blev for mørkt til at fotografere. Men vi så flere og det var også helt fantastisk bare at sidde og observere dem i deres gøren og laden. På turen rundt så vi også bæver boligen, som mest af alt ligner et Sct. Hans bål ;o)


I morges så vi ingen bæver, det blæste meget og det sætter sig præg på bæverens aktivitet. Vi så i stedet en masse andre dyr... Ænder, Hare, rovfugle, fiskehejre og rådyr. Klosterheden er bare et fantastisk sted som bød på så mange spændende oplevelser ;o)


På et tidspunkt i morges, var der 3 fiskehejre som var oppe at toppes, i luften over den lille sø hvor vi sad og ventede på bæveren. Super vente underholdning ;o) Og da vi ville til at pakke sammen, så vi en lille buk på bakken på den anden side af søen. Alt sammen super skønne naturoplevelser og når nu turen var en bæver tur, anser jeg alle det andre oplevelser her som ren bonus ;o)


Har du fået lyst til at se Mikkels arbejde og billeder kan du følge ham på Facebook og Instagram eller besøge hans

fredag den 6. juli 2018

Skyer over Tranum strand

Hvis I har læst mit sidste indlæg Himmel & Hav, vil I vide at jeg efter et par super fine sommeraftner ønskede mig lidt skyer på himlen. Det fik jeg så, i en grad jeg så det var for meget ;o) Ja man skulle jo tro at jeg er landmand ;o) sådan som jeg kan "brokke" mig over vejret... Men fotografer er nok lige så svære at gøre helt tilfredse ;o)

24-120mm f/4 @92mm  0,5sec  f/16  Iso50

I stedet for enkelte skyer som kunne tage farve fra solens sidste stråler, trak et stort skydække ind over kysten. Kort efter solnedgang lukkede himmel og hav sig fuldstændigt og de varme nuancer som ellers pryder de høje skyer udeblev og den "Blå time" aflyst.

24-120mm f/4 @24mm  1/4sec  f/16  Iso50

onsdag den 4. juli 2018

Himmel & hav

Ferietid er lig med tid til at slappe af og til at nyde... Nyde lyset og stilheden. Og jeg kan ikke komme i tanke om ret mange steder, hvor jeg hellere vil lade en aften passere forbi i sit helt eget tempo, end ved vestkysten.

24-120mm f/4 @40mm - 2sec f/11 Iso200

Billederne her er alle taget i denne uge, på Tranum strand. Sommervejret har vist sig fra sin bedste side og aftnerne har været skønne. Lune temperaturer, stille vejr og "fladt" hav.

24-120mm f/4 @105mm - 2,5sec f/8 Iso400

Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig et par ekstra skyer på himlen, til at give lidt mere farve og liv til mine billeder. Men jeg nyder virkeligt stemningen på denne strand og især når vinden er let og fra land. Så virker havet så vidunderligt stille og tæmmet. Ikke som under vinterstormene, hvor havet viser tænder og kan virke helt uindtageligt. Nej på sådanne aftener som vi har haft i denne uge virker havet indbydende og venligt. Det samme gør stilheden på stranden.

24-120mm f/4 @24mm - 0,8sec f/16 Iso50

Lige præcis denne strand, er en af mine absolutte ynglings strande. Her midt i Jammerbugt kan man se kystlinien bue sig ud mod horisonten, havd enten man kigger mod nord eller syd, og jeg synes det giver en helt anden stemning end de lange lige strande. Og da stranden er alt andet end perfekt hvid sandstrand... så er der ikke mange turister her. Mange kommer for at se solnedgangen, men vender hjem igen i samme sekund solen dukker under horisonten.

24-120mm f/4 @120mm - 1,6sec f/16 Iso50

Og det er netop på denne tid jeg elsker stranden allermest. I den blå time, når jeg har stranden alene. Når lyset bliver smukt og pastellerne får lov at udspille deres sarte farvelader på det store lærred. Lige netop her er det hele helt perfekt, uanset jeg kunne havde ønsket mig en sky mere på himlen ;o) Her er ro og stilheden sænker sig over stranden, selv strand fuglene går i seng. Snart er det midnat og tid til at gå hjem igen, hjem og få en drink ;o) Som en total modsætning til de skønne aftner her ved stranden, falder valget på en Dark'n'Stormy ;o)

24-120mm f/4 @24mm - 1sec f/16 Iso100

Jeg håber at I kan fornemme bare en lille smule af stemningen når I ser mine billeder og så vil jeg varmt anbefale en tur til netop denne strand. Og selvom der er sten på stranden, kan man sagtens bade herfra. Vi har været en tur under i eftermiddag og hvem ved om det også bliver til et lille dyk i aften ;o)

Men en tur til vandet med kameraet det er sikkert. Som jeg sidder og skriver lige nu, ser det ud til at jeg får flere skyr i aften... Præcis som jeg kunne ønske mig ;o)

fredag den 29. juni 2018

Lukla - Måske verdens farligste lufthavn

Hvis man skal ud i Everest området i Himalaya bjergene, går turen via den lille lufthavn i bjergbyen Lukla... Ja hvis man da ikke vælger at gå hele vejen ;o) Her ude i bjergene er der nemlig ingen veje og alternativet til den berygtede flyvetur, er en lang dag i bus efterfulgt af 3 dages vandring.

Udsigten fra den lille Dornier bjergflyver, inden afgang fra Lukla

Byen Lukla ville ikke havde været mere en blot en lille samling huse, hvis ikke det var for lufthavnen. Skønt det er en lille bitte lufthavn, har den en enorm betydning for byen og området. Det siger jo egentligt sig selv, når nu næsten alt trafik til og fra område skal igennem her.


Turisterne er egentligt ikke så synlige i byen, men de små udstyrsbutikker og restauranter som ligger side om side med barbershop og købmand viser med tydelighed at turisterne er her. De fleste kommer her for at trekke i bjergene, og de skynder sig som regel ud af byen og ud på deres trek, i samme øjeblik som de står af bjergflyveren. De fleste vælger dog at tage den sidste overnatning her i Lukla, inden de igen skal flyve med morgenflyveren hjem til Kathmandu.


Lukla's lufthavn er berømt og berygtet og skulle efter sigende være en af verdens farligste. Dette skyldes de forræderiske vejrforhold i bjergene samt start/landings banens placering. Når man lander i Lukla, flyver man direkte ind mod bjergvæggen, hvor man i stor fart skal ramme landingsbanen som er placeret på en lille "terrasse" midt på bjergsiden. Er indflyvningen for lav, styrter man lige imod klipperne... Kommer man for højt, når man ikke at bremse flyet som vil blive knust mod klipperne for enden af banen i stedet. Der er med andre or ikke plads til fejltagelser her i Lukla, og lufthavnen har også sine fly vrag og menneskeliv på samvittigheden. Men heldigvis går langt de fleste ture godt og ulykkerne er blevet drastisk nedsat efter man har jævnet og asfalteret banen.


Lukla er en meget lille, men uhyre effektiv lufthavn. Når vejret tillader det, kommer her 4-5 fly ind i timen. På den lille "parkeringsplads" er der lige nøjagtigt plads til 4 af de små bjergfly af gangen. Og det går virkeligt stærkt når flyene kommer ind. Så snart flyet holder stille, springer passagerene ud. Bagagen bliver i alt hast trukket ud og ny bagage bliver lastet, alt imens passagerene som skal tilbage til Kathmandu tager plads i det lille fly. Hele denne ombytning af passagerer og bagage tager max 10 minutter og det er blevet tid til at flyet letter for at flyve de 45 minutter tilbage til Kathmandu. Det hele gentager sig nu med et nyt hold håbefulde trekkere... Igen og igen, så længe vejret tillader det.


Her i bjergene gælder det om at være hurtig og effektiv. Alt flyvning er bestemt af vejrets luner og lufthavnen i Lukla kan være lukket i dagevis. Så når vejret tillader det er der virkelig myldretid. Jeg har på tidligere ture ventet i flere dage i Kathmandu, på grund af aflyste fly til Lukla. Denne gang var vi heldige. Efter at alt flyvning havde været aflyst i 3 dage, kom vi med et af de få fly som kom afsted, den formiddag hvor vi havde planlagt vores flyvning. Vi kom med det sidste fly den dag og de efterfølgende dage var der igen lukket. Så vi var virkeligt heldige, men jeg føler også at det var min tur efter tidligere aflyste bjerg trek pga. aflyste fly ;o)

Men denne gang gik alt efter planen, både vores trek i Himalaya og den ellers så berygtede bjerg flyvning og landing... Både ud og hjemturen forløb helt uden problemer og dramatik. I stedet kunne vi nyde de smukkeste udsigter da vi fløj på langs af Himalaya bjergkæden.

Læs mere om mit trek i Himalaya i følgende indlæg:

1. del - Misty-Mountains om de første dage på trekket
2. del - Det høje Himalaya om vores tur over bjergpasset RenjoLa til byen Gokyo
3. del - Nedtur på den fede måde om turen langs de turkise søer og turen ned mod Namche
4. del - Stjerne stunder og udsigt til Mt. Everest om nat foto i Himalaya og Everest i morgenlys

Praktisk info om Foto-Trekking i Himalaya
Namche Bazar - Himalayas hovedstad

Du kan også læse om beretninger fra Kathmandu i disse indlæg:

Kathmandu - Et kulturelt paradis og en drøm for fotografer
Mellem levende og døde om ligbrændinger ved den Hinduistiske helligdom Pashupatinath
Boudhanath Stupa indtryk og stemninger fra den Buddhistiske helligdom Boudhanath

fredag den 1. juni 2018

Namche Bazar - Himalayas hovedstad

Byen Namche Bazar har en enorm betydning for Solu-Khumbu, som Everest området hedder. Man kan med rette kalde det Himalayas hovedstad. Byen ligger placeret som en hestesko på den stejle
bjergside, og den er knudepunktet for livet i bjergene.

Namche Bazar, smukt placeret som en hestesko på bjerg siden i 3440 meter

Da vi på turen tilbage mod Lukla, igen kom til Namche, havde vi det meste af dagen hvor vi bare kunne slappe af og slentre rundt i byens stejle gader. Altså bare lege turister som de hundredevis  andre, som dagligt besøger byen i trekking sæsonerne.


Stort set alle trekkere i Everest området flyver til og fra Lukla og turen går herefter videre til Namche. De fleste trekkere vælger på vejen op, at tage 2 overnatninger her for at akklimatisere sig inden turen går videre op i højderne. Det er også lige ovenfor Namche at de forskellige trekking ruter deler sig ud i hver sin retning. Den mest populære går mod Everest Base Camp. Alle turisterne sætter bestemt også deres præg på byen, som mest består af hoteller, restauranter, barer samt grej og turist butikker.


Byen er en farvestrålende og sjov blanding af turist by og lokal markeds plads, heraf navnet "Bazar".  Fra gammel tid har byen været stedet hvor man bragte varer ind, fra Kathmandu og det øvrige Nepal. Varerne blev solgt til de lokale som kom ned fra bjergene for at købe eller bytte sig til de ting som de ikke var selvforsynende med.

Bazaren, markedspladsen hvor man kan købe alt fra sprut og fødevarer til tøj og plastik "skrammel"

Markedet består stadig og er man så heldig at være i Namche på en lørdag, kan man opleve dette herlige virvar af grøntsager, sprut, papkasser og plastik. Det er virkeligt en skønsom blanding af alt muligt som mest af alt ligner støvet "skrammel". Markedet er også stedet hvor de lokale sælger deres friske hjemmedyrkede grønsager.


Grøntsagerne er dyrket lokalt her i bjergene og smager himmelsk. Sherpa folket er buddhister og spiser ikke kød. Og under hele vores trek blev vi beriget med deres friske selvdyrkede grønt og deres traditionelle kogekunst ;o) En af mine yndlings retter er Sherpa-Stuve, en grøntsags stuvning med alt godt fra køkkenhaven.



Af hensyn til turisterne, hvoraf mange spiser kød, er der også en "slagter" på markedet. Men da området jo er buddhistisk, er det ikke lovligt at slå dyr ihjel i regionen, så kødet bliver kun skåret ud her. Alt kødet stammer fra dyr som er blevet slagtet inden rejsen til Namche bliver påbegyndt. De fleste dyr aflives i Kathmandu og begynder herefter den lange rejse med fly til Lukla og videre på okse-ryg op af de smalle stier til Namche. En rejse som tager minimum en dag og som foregår i støvede og alt for varme forhold. Og hvis flyvningerne mellem Kathmandu og Lukla er lukket pga. vejret, kan kødet ligge i 30 graders varme i lufthavnen og vente i dagevis på at komme til Lukla. 


Hygiejnen i slagtehuset er elendig, kødet er allerede halvt fordærvet når det ankommer her. Man skal ikke have ret meget forstand på ferskt kød, for at vide at den er helt gal her. Det lugter fælt, der er beskidt og der er fluer overalt. 

Jeg er ikke vegetar, men behøver absolut ikke kød hver dag... Og denne dag i slagtehuset, var jeg lykkelig over at havde fulgt de råd vi havde fået af vores guide - "Hold jer fra kød, så længe vi er i bjergene" ;o) Ja, jeg tør slet ikke tænke på hvordan dette kød vil have det når det serveres om yderligere 2 dage oppe i Gokyo. Jeg er overbevist om at en medium stegt bøf er langt mere farlig end risikoen for højdesyge ;o)


Læs mere om mit trek i Himalaya i følgende indlæg:

1. del - Misty-Mountains om de første dage på trekket
2. del - Det høje Himalaya om vores tur over bjergpasset RenjoLa til byen Gokyo
3. del - Nedtur på den fede måde om turen langs de turkise søer og turen ned mod Namche
4. del - Stjerne stunder og udsigt til Mt. Everest om nat foto i Himalaya og Everest i morgenlys

Praktisk info om Foto-Trekking i Himalaya

Du kan også læse om beretninger fra Kathmandu i disse indlæg:

Kathmandu - Et kulturelt paradis og en drøm for fotografer
Mellem levende og døde om ligbrændinger ved den Hinduistiske helligdom Pashupatinath
Boudhanath Stupa indtryk og stemninger fra den Buddhistiske helligdom Boudhanath


torsdag den 10. maj 2018

Om foto Trekking i Himalaya

Jeg synes lige jeg vil fortælle lidt mere om vores trek og om de praktiske ting der er at forholde sig til, når man som vi ville kombinere trekking med fotografering.


Først om trekket:

Vi har familie i Nepal og har herigennem fået en masse nyttig viden og gode råd om alternativer til det alt for overrendte Everest Base Camp trek. Ikke at vi ikke gerne ville sige at vi har været i Base Camp. Men udsigten til at gå i en lang række af turister og overfyldte te-huse (hoteller) var bare ikke den naturoplevelse vi søgte.

Trekket vi valgte er "Gokyo via Renjo La", et trek som ifølge de lokale skulle være det smukkeste trek i Himalaya. Dette trek er ikke at finde på de typiske tilbud over Himalaya treks, men det vil helt sikkert blive meget mere kendt i fremtiden.

Dette trek strække sig over ca. 100 km. og vi valgte at arrangere det over 12 dage, med mulighed for at tillægge eller trække en dag fra, alt efter behov undervejs. Dette ville give os god tid til vores fotografering undervejs og ikke mindst til at akklimatisere os så vi ikke ville få alvorlige problemer med højdesyge.

Der er koldt på toppen, men den rigtige påklædning gør en forskel - Renjo la 5340m.

Trekket starter i Lukla i 2840 meters højde og har mål i Gokyo som ligger i 4790m. Undervejs krydsede vi bjergpasset Renjo La (La betyder pas) Renjo La er 5340 meter og det højeste punkt vi nåede på vores trek. Ud over et par korte dage, af hensyn til akklimatisering og fotografering, var de fleste dage på ca. 10 km. Den hårdeste var uden tvivl dagen hvor vi krydsede Renjo passet, ca. 12 km. vandring, med en samlet højde stigning på 1700 meter og et højdefald på 1269 meter. Ja i bjergene går det både op og ned ;o)

På billedet herunder kan du se en oversigt over hvor vi overnattede, højder, afstande samt højde stigninger og fald.

Vi valgte at arrangere trekket igennem et Nepalesisk bureau Climbalaya og vi valgte at benytte en af bureauets guider. En guide gav god mening for os, dels for at vi kunne finde vej og for at sørge for vores sikkerhed bla. mht. højdesyge. Men også fordi vi mente at kunne få stor glæde af guidens lokalkendskab. Og vores guide Pemba Tenzing skulle vise sig at være en alletiders fyr ;o) Han var bestemt med til at gøre vores trek uforglemmeligt. Men ud over at servicere os og fortælle os om alt fra bjerge til Sherpa-kultur er guiden også vigtig i forhold til de praktiske forhold. Det er ham som sørger for booking af værelser undervejs, for at arrangere mad og ikke mindst for ændringer af fly billetter.

Foto: Allan Wieck-Hansen

Vi valgte også at hyre en bærer. Både fordi vi ikke kunne bære både rygsæk og kamerataske, men også af hensyn til bæreren. Det lyder måske forkert, at jeg mener vi har hjulpet den lille lokale mand som bar for os... Men det er faktisk tilfældet. I bjergene er der ikke meget at leve af, så mange lever af at bære benzin, mad, sodavand og byggematerialer mm. op til de små landsbyer. Det er et meget hårdt arbejde, hvor det ikke er unormalt at man bære omkring 100 kg, ja nogle endda endnu mere. Og så er dette opslidende arbejde særdeles ringe betalt.

"Turist" bærerne har en fagforening, der er grænser for hvor meget de må bære og der er en mindste løn. Vi havde pakket så vi tilsammen havde max 30 kg. som bæreren skulle bære for os og så fik han en fin løn og gode drikkepenge ;o) Så ja, i den ideelle verden skulle vi prioritere og bære vores eget grej, men i den virkelige verden synes jeg dette var den rigtige løsning for alle.

Men bærer eller ej, i den tynde luft oppe i bjergene føles 10 kg. på ryggen som 20 kg. gør her i flade Danmark. Så hvad valgte vi så at medbringe ;o)

Kamera grej:

Nikon Fullframe DSLR med Nikkor 24-120mm samt 70-200mm objektiver, begge blænde f./4
Jeg ved godt at de lysstærkere blænde f./2.8 objektiver på papiret er bedre objektiver. Men de fylder og vejer så meget mere og siden jeg for nu mange år siden skiftede til de lettere f./4 modeller har jeg aldrig fortrudt.

Mit elskede 16-35mm vidvinkel måtte blive hjemme, der er forskel på nice-to-have og need-to-have ;o) og det er jo altid muligt at stykke panoramabilleder sammen af flere billeder i f.eks. Lightroom og Photoshop. På den måde kunne jeg undlade et objektiv uden at gå på kompromis med mulighederne for at lave panorama billeder ;o)

Dette billede er sammensat af 5 billeder fotograferet på 70mm med 70-200mm
Udover kamera og de 2 objektiver havde jeg medbragt Lee filter kit samt et letvægts carbon stativ med et let kuglehovede på. Og så selvfølgelig rensegrej, lader og en bunke batterier. Det er dyrt at lade batterier og mobil op i bjergene og man skal ikke regne med at der er mulighed for det hver dag.

Grejet havde jeg samlet i en "kombi" fototaske som ud over at have plads til kamera mm også kan rumme det nødvendige ekstra tøj mm. som der er behov for i løbet af en dag i bjergene. Tasken jeg valgte er Lowepro Whistler og det blev den pga. den solide opbygning med super godt bæresystem og udover et godt stort rum til diverse ikke-kamera grej har den en masse gode muligheder for at stroppe ekstra ting som stativ udenpå.

Lovepro Whistler kamerataske med plads til kamera og alt det andet ;o) Foto: Allan Wieck-Hansen

Tøj og andet praktisk grej:

Jeg er stor fan af merino uld tøj, og hele min basis af tøj bestod af merino. Merino har en utrolig høj komfort... Det er let, utroligt godt til at regulere temperaturen så du ikke får det for varmt, det holder dig varm og tør. Det tørrer hurtigt og så er ulden antibakteriel så det ikke kommer til at lugte af sved. Selv efter 12 dage i samme undertrøje kunne man ikke lugte på trøjen at den havde været brugt, kun de hvide salt udtræk på trøjen afslørede at den trængte til et bad ;o)

Jeg havde flg. tøj med:

Aclima Lightwool Boxershorts, 4 par
Smartwool Merino sokker, Heavy 4 par
Trekking T-Shirt, 2 stk.
Smartwool Merino lange underbukser, 2 par
Smartwool Merino langærmet undertrøje, 3 stk.
Aclima Warmwool Hood Merino trøje - uundværlig multifunktions mellemlag
Fjällräven Fleecetrøje
Fjällräven Vandrebukser 1 par
Fjällräven Knickers 1 par
Dunjakke til de kolde dage samt til pauser og aftnerne
Regnjakke Häglofs LIM - fylder nærmest intet og vejer 230 gr.
Regnbukser Häglofs LIM vejer 180 gr.

Herudover selvfølgelig mine trofaste vandrestøvler, vanter, hue, kasket og et par gamle Nike Free sko til aftenbrug. Efter en lang dag i støvlerne er det virkeligt en skøn følelse at få skoene af og hoppe i et par ultra lette sko ;o)

God og funktionel beklædning gør en forskel ;o) Pause, på med dunjakken Foto: Allan Wieck-Hansen

Alt tøjet er ultra let og kan kombineres på kryds og tværs, for på den måde at dække så mange forskellige temperaturer og forhold som muligt. Alt hvad jeg tog med skulle tjene mindst 2 formål, f.eks. regnjakken, som ud over regn også skulle fungere som vindjakke på meget blæsende dage.

Og alt fungerede, det er utroligt hvordan god grej giver god komfort og dermed gør glæden ved trekking så meget større ;o) 12 dages strabadser og total mangel på bad og varmt vand var slet ikke noget problem.

Vores ekstra grej som bæreren bar for os, pakket i bløde duffelbags

Diverse grej:

Solbriller, Solcreme & toiletgrej (Husk toiletpapir), Håndsprit, Førstehjælps kit, Vandflaske, multitool, pandelampe, siddepude samt en god vandrestav købt i DK. Jeg har dårlige erfaringer med de vandrestave de sælger i Nepal, de har sjældent holdt mere en den første dag ;o( Sidst men ikke mindst en god sovepose som kan holde dig varm også i frostvejr, mange morgenener vågnede vi op til is på indvendig side af vinduer og vække på vores hoteller.

Det lyder måske af meget, men alt dette er grej som jeg bruger i stor stil herhjemme også... På arbejde, i haven eller på mine ture ud i naturen. Det er funktionelt tøj og grej som er lavet til aktivt brug og som bare er så lækkert at bruge/have på at det er stærkt vanedannende ;o)

Linkene jeg har indsat er på det grej jeg selv havde med. Det fungerede helt perfekt for mig, men der er  selvfølgelig også mange andre muligheder ;o) Bare husk at godt grej gør en god tur endnu bedre ;o) og vigtigst af alt, vælg det som passer bedst til dig og dit behov.

Jeg er IKKE sponseret, men har valgt at linke til de forhandlere jeg selv bruger og som i mine øjne giver mig den perfekte vejledning i valg af kamera og outdoor grej - Min lokale grej-pusher www.PH-Outdoor.dk og Danmarks, i mine øjne, bedste fotohandler ;o) www.Goecker.dk
Grejet kan dog købes overalt i landet ;o)

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentaren så vil jeg svare efter bedste evne ;o)

Læs om resten af mit trek i disse indlæg:

1. del - Misty-Mountains om de første dage på trekket
2. del - Det høje Himalaya om vores tur over bjergpasset RenjoLa til byen Gokyo
3. del - Nedtur på den fede måde om turen langs de turkise søer og turen ned mod Namche
4. del - Stjerne stunder og udsigt til Mt. Everest om nat foto i Himalaya og Everest i morgenlys

Du kan også læse om beretninger fra Kathmandu i disse indlæg:

Kathmandu - Et kulturelt paradis og en drøm for fotografer
Mellem levende og døde om ligbrændinger ved den Hinduistiske helligdom Pashupatinath
Boudhanath Stupa indtryk og stemninger fra den Buddhistiske helligdom Boudhanath


lørdag den 5. maj 2018

Stjerner stunder og udsigt til Mt. Everest

Sidste etape på vores trek bragte os igen ned til Himalayas hovedstad Namche Bazar. Men inden vi nåede så langt havde vi en helt fantastisk aften i den lille by Khumjung. Hvis du har læst mit blogindlæg Misty Mountains om de første dage på trekket vil du vide, at det var et sted som havde gjort stort indtryk. Så stort et indtryk, at vi på turen ned fra højderne, valgte at gå tilbage hertil for endnu en overnatning.


Da vi ankom til Khumjung, var hele dalen overskyet og der var ikke udsigt til de høje sneklædte toppe som omgiver dalen. Vi var med god grund skuffet og opgav alt om at fotografere bjergene i det lave aftenlys, som vi ellers havde drømt om. Vi gik i stedet ind til familien som vi boede hos og fik os en rigtig hyggelig snak. Men pludseligt... Lige før mørket faldt på, klarede det op ;o)

Khumjung

Skyerne begyndte at lette og bjergene omkring os begyndte at vise sine sneklædte toppe. Der hvor de høje bjerge lod den lave sols sidste stråler slippe igennem, tog himlen de smukkeste farver.


Her i bjergene er der en kollosal kontrast ved sol op- og nedgang. De høje bjerge skygger så der på den ene side kan være sort som natten og på den anden side stadig lyst og sol.


Da solen var gået helt ned og de sidste farver havde forladt himlen over os, fik vi lige et ekstra nummer ;o) Da vi vendte os efter at havde nydt det sidste lys, blev vi mødt af synet af den opgående måne. Det var et vidunderligt syn og en oplevelse vi ikke havde regnet med. Jeg havde selvfølgelig set fantastiske nat fotos fra Himalaya før jeg drog ud på mit trek. Men jeg må indrømme, at jeg ikke havde skænket det så meget som én tanke under trekket.

I skyen omkring bjergtoppen kan man se måne-striben hvor venstre del af skyen er oplyst og delen til højre er i skygge.

At fotografere bjergene, oplyst af månens stråler og omgivet af stjernerne... Det var som en gave sendt fra Himalayas bjergguder. En gave som jeg aldrig vil glemme. Og sådan kan jeg jo egentligt blive ved ;o) Denne oplevelse varede halvanden time og var bare en ud af en masse skønne oplevelser denne dag. Og igen var dette blot en skøn dag ud af 11 helt igennem fantastiske dage, fyldt med halve og hele timer med oplevelser jeg vil huske for evigt ;o)

70-200mm 73 sec. @f/5.6 Iso400 

Næste morgen stod vi tidligt op, meget tidligt. Vi var oppe ved 4 tiden og vores vært havde været oppe endnu tidligere. Selvom vi havde sagt farvel til hende og familien aftenen før og sagt at vi ville spise vores morgenmad andet steds... var hun alligevel stået op, tændt op i brænde komfuret og havde ristet brød og kogt havregrød til os. Det var en smuk tanke som på alle måder beskriver hvor gæstfri og gavmilde de lokale Sherpa folk er ;o) Grunden til at vi var oppe før dag, var håbet om at se Mt. Everest og her er chancen altid bedst ved solopgang.


Efter et solidt morgenmåltid hastede vi op af de stejle bjergsider som omgiver dalen. Målet var Everest View Hotel, et yndet mål for turister med pengepungen i orden. Et hotel med egen helikopter plads, som flittigt benyttes af velhavende folk som flyves herud for at se bjergene og så flyves hjem igen. Ikke just den oplevelse vi havde lyst til, selv om en tur rundt i bjergene med helikopter kunne være en helt vild oplevelse. Men jeg er overbevist om at man ikke får Himalaya helt ind under huden, som vi gjorde det, på den måde.

Mt. Everest 8848m til venstre og Lhotse 8516m til højre

Vi nøjedes med at "låne" hotellets terrasse og nyde udsigten, som i øvrigt blev "skyllet" ned med en Bourbon & Cola og en G&T. Det er vist eneste gang jeg har fået drinks kl 7.30 om morgenen, men vi havde jo været oppe længe og udsigten var lige til at skåle for ;o) Efter tålmodigt at havde ventet i flere timer, klarede det heldigvis op og vi fik vores view til Mt. Everest ;o)

Panorama af 3 billeder. Mt.Everest 8848m og Lhotse 8516m til venstre i billedet og Ama Dablam 6812m til højre (ved fuglen)

Efter en morgen og formiddag, hvor vi efterhånden som timerne skred frem, fik selskab af mindst 100 andre håbefulde trekkere. Trak skyerne sig igen sammen om bjergene og vi besluttede at gå videre.

Foto: Allan Wieck-Hansen

Den korte tur tilbage til Namche Bazar var virkelig pakket med trekkere. De fleste på vej ud på deres livs eventyr. På flere tidspunkter stod vi i kø for at passere stien og det var især denne dag omkring Namche, som bekræftede mig i det rigtige ved at trekke tidligt i sæsonen samt vælge et mindre befærdet trek. Dette rend af mennesker overalt ville virkeligt havde været et skår i glæden for mig, hvis det havde været sådan hele trekket. Men heldigvis var det faktisk kun denne dag vi oplevede myldretiden i bjergene.

Der var også en livlig trafik af helikoptere som fragtede turister til og fra områdets udsigtspunkter, sådan får man en times udsigt til Himalaya og måske Everest, uden det strabadserende trek.

Tilbage i Namche nød vi en lang dags afslapning og ellers slentrede vi rundt i byens stejle gader. Vi legede turister ligesom alle de andre i denne turist by. Men Namche må få et indlæg for sig selv ;o)

Vandfald fotograferet på turen mellem Namche og Lukla

Turen fra Namche tilbage til Lukla, hvorfra vi skulle flyve tilbage til Kathmandu, var egentligt beregnet til to dage. Men vi besluttede at tage et dobbelt stint og gå turen på en dag i stedet. Det var en skøn dag som nærmest foregik i småløb ned af bjergene. Jo vi havde virkeligt overskud efter dagene i højderne og efter en lang dag ankom vi til Lukla... Klar til at flyve hjem til Kathmandu næste morgen.


Læs om resten af mit trek i disse indlæg:

1. del - Misty-Mountains om de første dage på trekket
2. del - Det høje Himalaya om vores tur over bjergpasset RenjoLa til byen Gokyo
3. del - Nedtur på den fede måde om turen langs de turkise søer og turen ned mod Namche

Du kan også læse om tiden i Kathmandu i disse indlæg:

Kathmandu - Et kulturelt paradis og en drøm for fotografer
Mellem levende og døde om ligbrændinger ved den Hinduistiske helligdom Pashupatinath
Boudhanath Stupa indtryk og stemninger fra den Buddhistiske helligdom Boudhanath



Svinkløv & Bulbjerg

I sidste uge, hvor vi holdt ferie ved Tranum strand, benyttede vi en enkelt gråvejrsdag til en lille udflugt. Turen gik mod syd, langs kyste...