Viser opslag med etiketten Kobjælde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kobjælde. Vis alle opslag

mandag den 30. april 2018

Kobjælder i solnedgang - En helt fantastisk aften

Nu er det atter tiden hvor de smukke kobjælder står i fuldt flor, og jeg nyder aftnerne på Ulbjerg klint endnu mere i deres selskab. Hvert forår bruger jeg flere aftner på klinten, hvor jeg nyder stilheden, naturen og ikke mindst synet af de titusind vis af små lilla Kobjælder.

70-100mm f/4 @200mm 1/20Sec f/4 Iso400

I aftes var derfor ingen undtagelse, selvfølgelig var jeg på klinten ;o) Og det endte med at blive en helt unik aften, en af de smukkeste jeg har oplevet derude. Men aftenen startede dog ikke som jeg havde håbet på.


Jeg havde og har stadig, en drøm om et billede af Kobjælder i lav sol og med drivende skyer mod en blå aften himmel. Det lyder måske ikke som det største projekt... Men de små Kobjælder lukker sig sammen hen mod aften, når lyset svinder... Jeg plejer at sige at de går i seng ;o) Så det kræver en god dag, hvis blomster i større antal ikke skal have lukket sig sammen når solen står lavt på himmelen.


I aftes var ingen undtagelse. Efter en flot dag, begyndte skyerne at trække sig sammen over klinten og solen blev væk. Det samme kan siges om Kobjælderne, som alle skjulte deres "ansigter". Kun ganske få blomster lod stadig deres gule støvdragere til syne.


Jeg blev alligevel på klinten og nød den stille forårs aften og betragtede den truende front som trak sig tættere og tættere på. Et par enkelte regndryp blev det også til inden lyset begyndte at svinde. Jeg besluttede at det var på tide at pakke sammen og komme hjem. Men som jeg vendte ryggen mod vandet og begyndte at gå tilbage mod bilen... Tog himlen pludselig de vildeste lilla/røde nuancer jeg længe har set. Jeg vendte mig straks mod solen, som pludselig havde fundet en sprække gennem skydækket. Og få minutter senere var solen præcis i horisonten og himlen var nærmest som i brand.

24-120mm f4 @35mm  1,6sec f/16 Iso50

Kameraet var igen fundet frem og jeg nåede heldigvis et par skud af de små skønheder, men denne gang i et lys som nærmest lod Kobjælderne stå som statister overstrålet af kulissen ;o)

Det var en helt fantastisk aften ;o)

Se flere af mine billeder af Kobjælder her

tirsdag den 20. juni 2017

Kobjælder på Ulbjerg Klint

Når jeg trænger til ro og til at få en travl hverdag lidt på afstand er det som regel naturen der trækker. Der er ikke noget, der som en stille tur ud i naturen, kan rydde hovedet for alle de ting der skal tages stilling til i løbet af dagen. Et af mine yndlingssteder, når jeg trænger til frisk luft er Uldbjerg Klint.

Jeg elsker stemningen på klinten når dagen og kobjælderne går til ro ;o) 24-120 @34mm 30sec, f/16 iso64 Lee LittleStopper

Billedet herover er fra 27/4 2018. Jeg havde håbet på solstriber og drivende skyer, men blev snydt af et tyndt overtrukket skydække hen omkring aftentid. Men som altid havde jeg en fantastisk aften på klinten. Den stille aften, let brise og fuglenes flittige snakkeri inden sengetid, ja det er bare noget af det bedste jeg ved ;o) Jeg havde jo håbet på sol og drivende skyer... Drømmen var en langtids eksponering. Og selvom himlen ikke var som "ønsket" blev det alligevel til et enkelt 30 sekunders skud.

Bakkerne på toppen af Ulbjerg Klint. 16-35mm @19mm 1/50sec f/8 

Den 30 meter høje klint er en del af et 200 ha stort fredet natur område som ligger ud til Limfjorden. Klinten i sig selv er imponerende, udsigten fantastisk og der er et rigt dyreliv... både på klinten og på strandengene. Men det jeg nyder allermest er når kobjælderne blomstrer i april og maj.

Opret Kobjælde. 16-35mm @19mm 1/40sec f/8  

På denne tid af året er bakkenerne over klinten helt lilla, af i tusindvis af blomstrende Kobjælder. De fine små planter lever et meget anonymt liv helt her nede i jordhøjde og stikker kun deres farvestrålende blomster op i vinden hvor de strækker sig efter solen.

70-200mm @200mm 1/100sec f/6,3

I Danmark findes der 3 forskellige arter af kobjælder, de nikkende er de mest almindelige. Den art der findes på Uldbjerg Klint er Opret Kobjælde... den er meget sjælden og er kategoriseret som "National ansvars art" Planten er i øvrigt giftig og kan virke irriterende på hud og slimhinder.

Kobjælder i lavt modlys på toppen af klinten og med fjorden i baggrunden. 70-200mm @200mm 1/1000sec f/6,3

For mig, er noget af det skønneste ved at være ude i naturen, at se og opleve lyset skifte omkring solnedgang. Fra de neutrale farver og lysets hårde kontrast når solen står højt, bliver lyset varmt og skyggerne lange når solen står lavt på himlen. Det er ikke uden grund at dette kaldes "den gyldne time"

De mange fine hår på Kobjælderne fanger modlyset flot og giver en god effekt i billedet. 70-200mm @200mm 1/1000sec f/8

Når solen er gået ned, går mange hjem... Men jeg bliver, og er absolut lige så glad for "den blå time" som for den "gyldne" Igen ændrer lyset sig, de gyldne toner aftager og et meget koldere og mere blåt lys opstår. Stemningen ændrer sig og det er svært ikke at lade sig rive med når naturen går til ro. Det er som om alting falder i søvn... fuglenes stemmer ændrer sig og det er nu pludselig nogle andre dyrelyde der høres.

En tue Kobjælder fotograferet op mod de sidste rester af lys på aftenhimlen. 16-35mm @17mm 1/4sec f/8 

Efter en skøn aften ude i naturen og den friske luft, er det igen blevet tid til at køre hjem. En ny dag "truer" men efter sådanne oplevelser er jeg altid 100% ladet op på ny og klar til en ny dags strabadser.

70-200mm @200mm 1/1000sec f/6,3


Gudesmukke fugle ved Goðafoss

Island har så mange smukke og unikke ting at byde på. Nogle af disse vidundere er vandfald og de findes her i stort tal og det ene mere fant...