mandag den 30. april 2018

Kobjælder i solnedgang - En helt fantastisk aften

Nu er det atter tiden hvor de smukke kobjælder står i fuldt flor, og jeg nyder aftnerne på Ulbjerg klint endnu mere i deres selskab. Hvert forår bruger jeg flere aftner på klinten, hvor jeg nyder stilheden, naturen og ikke mindst synet af de titusind vis af små lilla Kobjælder.

70-100mm f/4 @200mm 1/20Sec f/4 Iso400

I aftes var derfor ingen undtagelse, selvfølgelig var jeg på klinten ;o) Og det endte med at blive en helt unik aften, en af de smukkeste jeg har oplevet derude. Men aftenen startede dog ikke som jeg havde håbet på.


Jeg havde og har stadig, en drøm om et billede af Kobjælder i lav sol og med drivende skyer mod en blå aften himmel. Det lyder måske ikke som det største projekt... Men de små Kobjælder lukker sig sammen hen mod aften, når lyset svinder... Jeg plejer at sige at de går i seng ;o) Så det kræver en god dag, hvis blomster i større antal ikke skal have lukket sig sammen når solen står lavt på himmelen.


I aftes var ingen undtagelse. Efter en flot dag, begyndte skyerne at trække sig sammen over klinten og solen blev væk. Det samme kan siges om Kobjælderne, som alle skjulte deres "ansigter". Kun ganske få blomster lod stadig deres gule støvdragere til syne.


Jeg blev alligevel på klinten og nød den stille forårs aften og betragtede den truende front som trak sig tættere og tættere på. Et par enkelte regndryp blev det også til inden lyset begyndte at svinde. Jeg besluttede at det var på tide at pakke sammen og komme hjem. Men som jeg vendte ryggen mod vandet og begyndte at gå tilbage mod bilen... Tog himlen pludselig de vildeste lilla/røde nuancer jeg længe har set. Jeg vendte mig straks mod solen, som pludselig havde fundet en sprække gennem skydækket. Og få minutter senere var solen præcis i horisonten og himlen var nærmest som i brand.

24-120mm f4 @35mm  1,6sec f/16 Iso50

Kameraet var igen fundet frem og jeg nåede heldigvis et par skud af de små skønheder, men denne gang i et lys som nærmest lod Kobjælderne stå som statister overstrålet af kulissen ;o)

Det var en helt fantastisk aften ;o)

Se flere af mine billeder af Kobjælder her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gudesmukke fugle ved Goðafoss

Island har så mange smukke og unikke ting at byde på. Nogle af disse vidundere er vandfald og de findes her i stort tal og det ene mere fant...