søndag den 25. marts 2018

Misty Mountains

Misty Mountains er den episke bjergkæde i Tolkiens eventyr om Hobbitten og Ringenes Herre - Men det er også det Himalaya som bød os velkommen på et af de største eventyr i mit liv.


I slutningen af september 2017 satte min kammerat og jeg os i bjergflyveren fra Kathmandu til Lukla. Trekket og ikke mindst den berygtede flyvetur var noget vi havde set frem til med spænding.


Flyveturen gik forbavsende godt, og jeg var faktisk en smule skuffet over den sagnomspundne landing i Lukla, som i dette tilfælde forløb uden den mindste dramatik.


Vi landede i Lukla i regnvejr. Ifølge de lokale Sherpafolk, er regn i Lukla gudernes velsignelse af det forestående trek. Og jeg tror bestemt der er noget om snakken, for nærmest som vi trådte ud gennem byporten som markerede starten på trekket, stoppede regnen.


Det var med stor begejstring og endnu større forventninger, at vi denne kølige formiddag gik ned gennem den tågede dal og langs floden. Endnu var vi kun i den lavere del af af bjergene som her består af tæt skov, af fyr og andre alpine træer.


Her på stykket imellem Lukla og Namche Bazar er en livlig trafik af Yak-okser og bærer, som slæber alverdens varer og byggematerialer op i bjergene. Det meste ender i første omgang i Namche Bazar, som er "hovedstaden" her i Solu Khumbu området. Herfra bliver det solgt videre på markedet og fortsætter igen på ryggen af en Yak eller bære videre op i bjergene.


Efter en enkelt overnatning på vores vej op, ankom vi ud på eftermiddagen til Namche. Byen som ligger som en hestesko på bjergsiden, var som turen indtil nu, indhyllet i tåge og lavthængende skyer. Det var et flot og meget specielt syn. Men det jeg husker stærkest, er følelsen af at stå der i den kølige, fugtige tåge. Stilheden, den begrænsede sigtbarhed og så den der følelse. Følelsen af at noget meget stort ventede på mig, så snart tågen ville løfte sit slør og afsløre de høje hvide tinder.


På 3. dagen fortsatte vi vores trek, men i modsætning til de fleste trekkere gik vi ikke mod Everest Basecamp (EBC). For ikke at skulle trekke blandt alt for mange andre turister, havde vi dels valgt at trekke i den tidlige del af efterårs sæsonen og vi havde valgt et trek som ikke er så brugt som EBC trekket.


Trekket vi havde valgt hedder "Gokyo via RenjoLa" og bliver af mange kaldt det smukkeste Himalaya trek. Og vi blev bestemt ikke skuffede ;o) Vi havde store dele af turen for os selv og trekket bød på alt hvad vi kunne ønske os af oplevelser og storslåede bjerg scenarier.


På den første del af trekket, her i de lavere dele af Himalaya gik vi på smalle stier op og ned af bjergsiderne. Igennem åbne klippefyldte områder, langs floder og igennem de mest fantastiske Rhododendron skove. De flere hundrede år gamle Rhododendron skove var som taget ud af Tolkiens eventyr fra Middle-Earth. Det var en helt fantastisk oplevelse, som de gamle krogede træer stod her op og ned af bjergsiderne, indhyllet i tåge og mystik.


Netop tåge og regn, er årsagen til at de fleste venter til lidt længere inde i trekking sæsonen med at tage ud i bjergene. Men for mig var de første dage i tåge-bjergene, en lige så stor oplevelse som at se de høje bjerge. Det var en oplevelse som var markant anderledes, end da vi mod slutningen af trekket, i høj sol gik gennem samme områder tilbage mod Lukla.


Vi overnattede i en typisk lille Sherpa by, Khumjung, som ligger i en dal omgivet af hvide tinder. Men dette skue havde vi ingen ide om før vi tidligt næste morgen vågnede til et klar og skyfrit skue. Skyerne og tågen var lettet og det storslåede syn af de høje bjerge rundt om os var virkeligt smukt og overvældende. Efter morgenmaden gik vi op på en bakkekam hvorfra vi skulle kunne se Mt.Everest.


Det blev også til et kort glimt af Mt.Everest, men den "Hellige Moder" som bjerget kaldes på Tibetansk lod sig hurtigt indhylle i tåge og mystik igen. Det var nærmest som om hun spillede kostbare, og vi så aldrig hendes top på denne smukke morgen. På billedet til venstre herunder, kan Mt.Everest skimtes bag det Buddhistiske monument.


Men uanset vi stadig havde toppen af Mt.Everest tilgode, var denne fantastiske morgen starten på et nyt kapitel i vores bjerg eventyr. Vi havde fået en forsmag på hvad der ventede os længere oppe i det høje Himalaya...  Men mere om det i et senere indlæg ;o)

Ama Dablam

Se næste del af trekket her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gudesmukke fugle ved Goðafoss

Island har så mange smukke og unikke ting at byde på. Nogle af disse vidundere er vandfald og de findes her i stort tal og det ene mere fant...