mandag den 9. juli 2018

Bæver safari

Søndag aften og mandag morgen havde jeg fornøjelsen af at være med naturfotograf Mikkel Jezequel på "Bæver safari". Mikkel arbejder for tiden på et bæver projekt og ud over at vise sine fantastiske billeder, er formålet også  at skabe mere opmærksomhed og viden omkring bæveren i Danmark. Jeg nød virkeligt at være på tur med Mikkel og jeg havde stor glæde af alle hans erfaringer og viden omkring bæveren og naturen i Klosterheden.


Bæveren er svær at fotografere, da den er mest aktiv i nattetimerne. Tidsrummet hvor det er muligt at se og fotografere bæveren er derfor meget kort. Vi var så heldige at se bæver flere gange inden der blev for mørkt til at fotografere dem. Og det var virkeligt en kæmpe oplevelse at se dette rolige og venlige dyr, svømme stille rundt her i sin lille selvskabte verden. En verden af opdæmmede søer og små sindige kanal systemer.


Jeg må sige at bæverens natur gjorde stort indtryk på mig. Jeg har aldrig før set et stykke natur som dette i Danmark, og det sendte straks tankerne mod Sverige eller Canada ;o) Overgnavede træer, dæmninger og oversvømmede områder, det er bare så unikt et stykke natur og her midt i den ellers ret kedelige nåleskov er der et dyreliv uden lige.


Det blev desværre ikke til mange billeder af bæveren, da det hurtigt blev for mørkt til at fotografere. Men vi så flere og det var også helt fantastisk bare at sidde og observere dem i deres gøren og laden. På turen rundt så vi også bæver boligen, som mest af alt ligner et Sct. Hans bål ;o)


I morges så vi ingen bæver, det blæste meget og det sætter sig præg på bæverens aktivitet. Vi så i stedet en masse andre dyr... Ænder, Hare, rovfugle, fiskehejre og rådyr. Klosterheden er bare et fantastisk sted som bød på så mange spændende oplevelser ;o)


På et tidspunkt i morges, var der 3 fiskehejre som var oppe at toppes, i luften over den lille sø hvor vi sad og ventede på bæveren. Super vente underholdning ;o) Og da vi ville til at pakke sammen, så vi en lille buk på bakken på den anden side af søen. Alt sammen super skønne naturoplevelser og når nu turen var en bæver tur, anser jeg alle det andre oplevelser her som ren bonus ;o)


Har du fået lyst til at se Mikkels arbejde og billeder kan du følge ham på Facebook og Instagram eller besøge hans

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Magiske fjelde på øst Island

Efter et par fantastiske dage på sydkysten gik turen videre langs østfjordene. Men inden vi sagde helt farvel til sydkysten måtte vi li...